Informationen på denne side vil mest omhandler laksefiskeri. Jeg har fisket laks i Norge i mere end 20 år, hvilket har givet mig stor erfaring med fangst at laks i de norske elve. Jeg er inkarneret ormefisker, men både spinne- og fluefiskeriet bliver også ivrigt drevet.

Elven Otra, som løber ud i Kristiansand, besøgte jeg første gang for ca. 20 år siden. Det var en tur sammen med et hold lystfiskere fra Brønderslev med Lars Bidstrup i front. Lars havde familie i området og var bekendt med elven og dens laks. Siden er det blevet til mellem 2 og 4 ture derop hver år. Det har selvgølgelig givet mange fantastiske oplevelser, erfaringer og fangster, som har gjort at jeg kender elven, som min egen bukselomme.

Jeg har besøgt flere spændende elve i Norge, men i 2011 blev jeg, sammen med min søn Emil, inviteret til Reisaelva og Lakselv. Her må jeg sige at laksefiskeri fik en helt ny dimension. Jeg har aldrig gået ved en lakseelv og oplevet så mange og så store laks på en dag. På den en dag så vi 2 laks i størrelsen 20+ fri af vandet og det hele blev krydret med Emils første 2 hånds flue fanget laks på ca. 12 kg.

Emil med sin første laks på +10 kg fanget i Lakselv i 2011

 JC Fiskegrej og Fritid